Som en læk fra en olietanker: Fossil energi er kommet »på mode igen«

Mens de seneste års globale opvarmning sprænger alle rammer, og en berømt klimaforsker erklærer FN-målet om en maksimal temperaturstigning på to grader for »dødt«, har de fossile brændsler fået overraskende kraftig medvind. Vi ser med andre ord ud til at være i færd med at lægge i ovnen til endnu mere blus under det i forvejen bekymrende hede verdenstermometer. Men hvorfor – når alle udmærket ved, at afbrænding af kul, olie og gas er hovedårsag til de seneste mange årtiers opvarmning? Lad os starte med de store olieselskaber BP og Shell. I efteråret lagde BP en snart fem år gammel grøn målsætning i graven. Den handlede om at reducere selskabets olieproduktion med 40 procent i 2030. Efter udmeldingen steg BP-aktien. Nogenlunde samtidig droppede Shell, verdens næststørste private olieselskab, sit mål om i 2035 at opnå en reduktion på 45 procent af selskabets såkaldte CO₂-intensitet. Det sker, begrunder Shell, »på grund af usikkerhed om hasten af forandring i den grønne omstilling«. Samtidig har en længere række flyselskaber, eksempelvis United Airlines, Lufthansa og easyJet, i den seneste tid »fjernet« deres kortrækkende udledningsmål – ifølge Euronews. I en informativ video på YouTube har den evigt interessante og redelige tyske fysiker og videnskabsformidler Sabine Hossenfelder samlet en lang række andre eksempler på, at de fossile brændsler nu, som hun konkluderer, »er på mode igen«. Noget af det mest bemærkelsesværdige er, at adskillige af USAs og dermed også verdens største banker i den seneste tid har forladt en alliance, der arbejder for at skabe overensstemmelse mellem bankers lån og investeringer og målet om klimaneutralitet i midten af århundredet. Blandt storbankerne, der har vinket farvel til den såkaldte Net-Zero Banking Alliance, er Bank of America, Citigroup, Goldman Sachs, JPMorgan Chase og Wells Fargo. Præcis den samme tendens ses i Europa, hvor banker som Barclays og Deutsche Bank investerer så store summer i fossile brændsler, at det er helt ude af trit med den grønne vej, verden bør gå. Det viser en analyse fra den grønne investortænketank ShareAction. Tørstig kunstig intelligens Så er der it-giganterne. Den voldsomme vækst i ekstremt energitørstige og ai-orienterede datacentre kan føre til »stigende efterspørgsel på gas«, skriver Gas Outlook. Blandt giganterne er Google eller rettere søgemaskinens moderselskab, Alphabet, der siden 2019 har oplevet en stigning i selskabets udledninger af drivhusgasser på næsten 50 procent. Forklaringen er især it-kæmpens hastigt voksende fokus på kunstig intelligens. Af samme årsag har Alphabet valgt at bryde sit årelange løfte om at opnå klimaneutralitet, skriver Fortune. Også Facebooks moderselskab, Meta, kæmper angiveligt med at overholde sine klimamålsætninger som følge af voksende investeringer i energiforslugne ai-datacentre. Endelig er der alverdens lande, der før det seneste årsskifte burde have indgivet deres klimaambitioner frem mod 2035 til FN – vel at mærke klimamål, der bør være i overensstemmelse med Parisaftalens målsætning om en maksimal global temperaturstigning siden industrialderen på »helst« ikke over halvanden grad og »pænt« under to grader. Men ifølge en frisk opgørelse fra Climate Action Network har kun 13 ud af 195 lande hidtil indleveret deres nye klimamål, og bare fem af disse »duksenationer« er udviklede lande i det globale nord. Også herhjemme står de grønne ambitioner i stigende grad på lerfødder. Ifølge en kortlægning fra Mellemfolkeligt Samvirke har den store nordiske bank Nordea siden 2017 lånt over 26 milliarder kroner ud til olieselskaber. Det skriver DR. Dog har Danske Bank nu droppet såkaldte »sorte lån«. Imens er værdien af de grønne danske energikæmper Ørsted og Vestas raslet ned i de seneste måneder, regeringen har sat en foreløbig stopper for ambitiøse havvindmølleplaner, og Danmarks statslige superfond EIFO skruer ned for grønne investeringer. Den amerikanske olielæk Den bagvedliggende hovedårsag hedder – hvilket den snarrådige læser utvivlsomt har regnet ud – Donald Trump. Den nybagte amerikanske præsident vil »bore, baby, bore« efter mere olie og gas, og frem for alt vil han for anden gang melde USA og dermed verdens næststørste udleder ud af Parisaftalen. Endelig har han kaldt Biden-regeringens grønne ambitioner for »Green New Scam« – den nye grønne svindel – og erklæret, at USA befinder sig en energimæssig »nødsituation«, der åbner for hastigt at indfri potentialet i Amerikas »flydende guld« – som Trump kalder det. Det indebærer blandt andet, at præsidenten vil åbne sluserne for olieudvinding i sårbare naturområder i Alaska og lempe krav til brændstoføkonomi i fossile biler. Disse voldsomme signaler har bredt sig som en læk fra en olietanker til hele den øvrige klode. Dertil kommer, at store dele af verdensbefolkningen først og fremmest har fokus på vækst og sikkerhed frem for på at bekæmpe global opvarmning. I Europa, eksempelvis, er hele den politiske opmærksomhed i disse dage rettet mod Trump og mod Putins Rusland, som den nye amerikanske administration tilsyneladende er i gang med at normalisere – hvilket kan isolere Europa. Trump mener, at alle NATO-lande bør løfte deres forsvarsbudget til fem procent af BNP, hvilket kan gøre det endnu vanskeligere at tilvejebringe den fornødne kapital til grøn omstilling. Til gengæld kan det løfte amerikansk våbenindustri. Samtidig viser amerikanske meningsmålinger, at en overvældende del af republikanske vælgere mener, at det er langt, langt vigtigere at styrke amerikansk økonomi end at handle på klimaområdet. Alt dette giver medvind til fossile brændsler, og konturerne af konsekvenserne synes allerede at tegne sig. I fjor steg atmosfærens koncentration af CO₂ så meget, at det ifølge det britiske Met Office nu er umuligt at begrænse stigningen i den globale opvarmning til halvanden grad. Og ifølge verdens nok mest berømte klimaforsker, amerikaneren James Hansen, er det langt mere risikable togradersmål i dag »dødt« – medmindre der opstår et decideret mirakel. 2025 kan meget vel blive et »sort« vendepunkt for klimakampen. Sabine Hossenfelder går videre og siger – med henvisning til klimaforandringerne: »Dette kan blive året, hvor vi stopper forsøget på at forhindre det i at ske og i stedet fokuserer på at tilpasse os.« https://www.berlingske.dk/videnskab/som-en-laek-fra-en-olietanker-fossil-energi-er-kommet-paa-mode-igen